Det tværprofessionelle

Refleksioner omkring et tværprofessionelt samarbejde

Som forskellige professioner har vi alle forskellige ressourcer vi bringer med os i samarbejdet. 

Vi har forskellige normor og værdier, som kan belyse et emne eller en problemstilling på en ny måde, og derved højne kvaliteten af hver professions kompetencer.

Det tværprofessionelle er en stor del af vores samfund idag, og gennem dette samarbejde kan man opleve at blive udfordret. Det er derfor vigtigt at kunne stå fast ved ens egen profession, men samtidig også være åben overfor den anden professions faglig kompetencer.

Målet er at få ny viden og styrke og udvikle sin egne faglige identitet.

Psykomotorisk terapeut

Sygeplejerske 

Pædagog

Psykomotorisk sundhedsperspektiv

”Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.” (WHO 1948)

Relevante sundhedsmodeller og teorier anvendt indenfor psykomotorisk terapi i forbindelse med sundhedsfremme

Bio/psyko/social model – denne model er i god overensstemmelse med den psykomotoriske tilgang til mennesket som en helhed, hvor de fysiske, psykiske og sociale aspekter er i sammenhæng og er gensidigt afhængige af hinanden.

Stage of change - denne model handler om vaner og hvor vigtigt det er at individet selv er motiveret til forandring, for at opnå handlekompetence. Det er centralt at fokusere på den enkeltes ressourcer og dennes opfattelse og ønsker i forbindelse med egen sundhed.

Self-efficacy – dette begreb handler om, at individet kan blive bevidst om egne styrker/svagheder/evner og udviklingsområder, og på den måde kan skabe en større selvsikkerhed og et større handlerum. Dvs. styrkelse af motivation og drive.

Psykomotorisk bidrag til sundhedsfremme – specifikt indenfor indeværende arena: Ældre og ensomhed

Den psykomotoriske terapeut tager, med sin holistiske indgangsvinkel til mennesket, højde for både fysiske, psykiske og sociale rammer. Dette med det formål at styrke den enkeltes selv- og kropsbevidsthed og give denne bedre muligheder for at agere hensigtsmæssigt i forhold til eget ønske om sundhed og trivsel.

Dem psykomotoriske terapeut søger mod at optimere og at forebygge frem for at problemsøge. Det handler om at være ressource-jæger i kontakten med klienten/klienterne, så der skabes succeser og derved motivation for yderligere selvudvikling.

Igennem oplevelsen af at styrke egen selv- og kropsbevidsthed, styrkes også selvtilliden, og dermed evnen og lysten til at indgå i relationer med andre.

Sygeplejersken sundhedsfremmende arbejde i praksis:
I sundhedsfremmearbejdet vendes
opmærksomheden væk fra sygdom og over mod
sundhed. Der fokuseres på, hvad der holder folk
raske, i stedet for, hvad der gør dem syge. Man
fokuserer på ressourcer og handlemuligheder i
stedet for på risici. Man sigter efter at mobilisere
det overskud, der gør folk robuste over for
dagligdagens og livets stressorer”
Sygdomsforebyggelse.
Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede
aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af
sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker
og dermed fremme den enkeltes sundhed og
folkesundheden.
Selve ordet er afledt fra tysk og betyder egentlig at
”bygge noget spærrende foran”.
Vi arbejder bla. sundshedsfremme i Sundhedshuset i Randers. Her fortæller vi borgeren om forskellige tiltag og tilbud, for at fremme og fastholde sundheden. Fx rådgivning i Kost, rygning, motion. Der kommer borgeren til sundhedsvæsenet.
Derudover kan nævnes sundhedsplejen som særdeles sundhedsfremme. Her kommer sygeplejersken (sundhedsplejersken) ud til borgeren

Sundhedsfremme i forhold til det pædagogiske arbejde

WHO → EU → Regeringen i DK → Kommunen

EU tager udgangspunkt i WHO, hvilket betyder at Danmark også varetager disse sundhedskrav. Men det er vidt forskelligt, hvordan man løser det ude i alle landets kommuner.

Sundhedsfremme handler om at se muligheder og ressourcer, i stedet for begrænsninger!

Man skal se brugeren/borgeren som subjekt. Altså at man ser og hører det enkelte menneske, hvilke ressourcer der er bundet til det enkelte menneske. Man skaber en symmetrisk relation til brugeren.

Hermed arbejder vi ud fra den

→ dynamiske omsorgsrolle-model.

http://www.chrknudsen.dk/Materiale/AA%20SamletStofBevFag/P%C3%A6dagogik/DynamiskOmsorgsmodelBentMadsenPDF.pdf

Den dynamiske omsorgsrolle model handler om: Hjælp til at udvikle livskompetence kræver en → Permanent bevægelse mellem begge poler: Retten til både at være subjekt og objekt.

Fig: Knudsen, Christian (2009), undervisningsmateriale til Jysk Pædagogisk Seminarium 2009

Når borgeren er objekt, tager pædagogen magten og sikrer, at de fundamentale behov bliver

opfyldt. I denne relation er der fokus på omsorg. Det er et asymmetrisk magtforhold, hvor borgeren i mange tilfælde vil være dybt afhængig af omsorgsgiverens hjælp. I en sådan relation er det derfor vigtigt, at pædagogen altid er reflekterende i forhold til, hvordan magten bliver forvaltet (Socialpædagogerne 1996; 26-27). Pædagogen skal altså være særligt opmærksom på det spændingsfelt, han bevæger sig i, i forhold til henholdsvis omsorgsvigt og omsorgstvang (Søren-sen2005; 18). I relationen, hvor borgeren er subjekt, trækker pædagogen sig i et omfang, hvor borgeren får mulighed for at lære af egne erfaringer m.v. Pædagogen skal dog sikre sig ikke at være underinvolveret og dermed svigte. Her er der fokus på selvbestemmelse (Socialpædagogerne 1996; 26-27). Det kan derfor være svært at træffe et rigtigt valg på borgerens vegne. Madsen mener, at for at man kan træffe et rigtigt valg, skal der være en pædagogisk målsætning. Det pædagogiske felt

er ifølge Madsen præget af socialpædagoger, der afstår fra at nedskrive en målsætning, da der

ofte er en berettet tvivl om, hvor vidt man overhovedet kan vælge en målsætning frem for en anden. Madsen beskriver, at meget socialpædagogisk arbejde bliver reduceret til socialt samvær, hvis pædagogen ikke fastsætter en målsætning for borgeren. Hvis socialpædagogisk arbejde bliver reduceret til socialt samvær, så udebliver pædagogikken (Madsen 1999; 169-170). Som pædagog er man nødt til at forholde sig til den dynamiske omsorgsrolle. Det er en rolle, der historisk set har ændret sig, blandt andet i perioden hvor man har flyttet fokus fra klient til medborgerperspektiv ved vedtagelsen af serviceloven.